fredag den 28. november 2008

Den bedste martial arts film i 2008

Så fik jeg endelig set Chocolate, og jeg må med det samme sige at hvis du venter på Ong-Bak 2, og mangler lidt nyt action at fylde tiden ud med, tør jeg godt sige at du ikke går galt i byen med Chocolate. Tony Jaa står stadig øverst på action skamlen, men Jeeja Yanin er godt nok en skrap lille tøs, der næsten er på højde med Tony Jaa. Ja ja, der er måske flere der vil være uenig med undertegnede om at Tony Jaa er øverst på skamlen. Men her mener jeg at han er den af de nuværende action skuespillere, der giver mest "bang for the buck" - Jet Lee, og Jackie Chan er jo altid seje, meeeen de er ikke så unge som Tony Jaa længere - og tro mig, det kan ses. Bruce Lee vil jo altid være kongen, men det er en anden snak. Nå, nok pladder om hvem der er sejest, Jeeja Yanin er uden tvivl den sejeste af alle de kung fu chicks jeg har set dele kindheste ud. Ja, selv Michelle Yeoh og Ziyi Zhang ser langsomme og stive ud i forhold til Jeeja Yanin - så husk det navn. Det er hendes første film, men bestemt ikke den sidste!
Rating: 4,5/5
Tag ikke fejl - Hun er 43 kg ren ondskab!
Til de stakkels besøgende der endnu ikke ved hvem Tony Jaa er, så er her et klip fra Warrior King. Læg mærke til at klippet er taget ud i et take! Det er jo bare tegn på at Tony Jaa kan sit kram. Desværre er det ikke den bedste kvalitet, men så må du jo købe DVDen :p >link<

Ingen kommentarer:

Send en kommentar