Viser opslag med etiketten sci-fi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sci-fi. Vis alle opslag

onsdag den 5. november 2008

Halloween weekenden

Ja, så kom vi over denne Halloween, og jeg må tilstå at jeg desværre ikke fik set uhygge nok. Men det er der jo råd for. ;) Jeg fik endelig set The Thing på Blu-ray, og den er godt nok flot. Selv i dag er make up effekterne utrolige, selv om filmen er over 25 år gammel. Masteren der er brugt til Blu-ray versionen står krystal klart, selv om der er en lille smule slid rundt omkring. Farve balancen er helt i orden, og farve/kontrast er også top notch. Lyd sporet er også rigtig godt. Den lider ikke under samme fejl som 30 days of night gør. Heldigvis for det. Ekstra materialet har jeg ikke set på endnu, men jeg har desværre hørt at der er mindre på Blu-ray versionen, end der er på Collector's udgave af DVDen. (Føj, Universal!) Men alligevel er dette den bedste version af The Thing jeg hidtil har set.
Rating: 4,5/5
Jeg fik også presset kæresten til at se The Hills Have Eyes (remake) sammen med mig. Hun er slet ikke til gyserfilm, men i anledning af Halloween, måtte hun jo lide lidt. Desværre var den ikke helt som jeg havde forventet. Hverken uhyggelig, eller vildt sindsoprivende. Okay film, men forvent ikke en gyser. Min kæreste syntes nu at den var slem nok. :D
Rating: 2,5/5

torsdag den 30. oktober 2008

Dead Space - Survival horror kongen?

Nu har jeg efterhånden tilbragt en del timer i selskab med spillet Dead Space, og jeg må sige at det er godt nok fedt. Tag lidt af stemningen fra Aliens (Der hvor Ripley har sat self destruction i gang), tilsæt diverse monster designs fra The Thing, og krydr det hele med Doom 3 og Resident Evil 4. Så har du Dead Space. Grafikken er ganske god, men det der virkelig er suverænt, er lyden, og musikken. Den får simpelthen top karakterer herfra. Det giver bare meget til den spooky stemning, der hæver spillet op på en højere level. Hvis du er til Survival Horror, skal du ikke snyde dig selv. Køb! Video Official site
Rating: 4,5/5

fredag den 24. oktober 2008

The Thing - i aften kl 23

Bare lige en påmindelse. Hvis du aldrig har set John Carpenter's The Thing, så har du chancen i aften kl 23 på DR2. Det er en af de film man skal have set. Spænding hele vejen igennem. Og et par gode gys. En gruppe forskere på Arktis opdager et fremmed rumskib under isen og tør det fremmede væsen op, som de finder ombord. - De har ingen anelse om at den fremmede kan antage alle menneskelige former, og ingen længe er det umuligt for forskerne at afgøre, hvem der er virkelig og hvem der er en dødelig trussel, mod de andres eksistens. DR2 kalder filmen "Det Grusomme Udefra" - så sæt videoen eller harddisken til at optage. I mellemtiden venter jeg på Blu-Ray versionen, som jeg bestilte forleden. OBS: Filmen er uegnet for børn under 15.

onsdag den 22. oktober 2008

Et par nye trailers

Friday the 13th (2009) - Ja, så er det remake tid igen. Jeg håber at den bliver ligeså fed som Dawn of the Dead, og Texas Chainsaw Massacre - de var sgu da overraskende cool. Watchmen (2009?) En ny teaser. Spol frem til 1.20

mandag den 20. oktober 2008

Children of Men Blu-Ray

I en nær fremtid bliver menneskeheden ramt af sterilitet. Jordens yngste borger dør i en alder af 18, og den totale udryddelse er truende. Alt er kaos, og den tidligere fredsaktivist Theo ser ikke mere lyst på tilværelsen. Alligevel indvilliger han i at hjælpe, da en gravid kvinde på mirakuløs vis dukker op. En kvinde som bestemt ikke alle ønsker skal overleve. Jeg har set Children of Men før, men det er føste gang jeg ser den på Blu-Ray. Sammenlignet med DVD udgaven er der ikke så megen forskel egentlig. Bevares, billedet er bedre, men ikke overvældende meget, og ekstramateriale er der ingen af. Det er sgu for dårligt. En Blu-Ray skive har sgu rigeligt med plads til fest og farver, men her er der ikke noget at komme efter. Ikke engang en pop-up menu er der på skiven. Det er dårligt. Hvis du har den på DVD, så kan du roligt holde dig til den. Der er ingen grund til at punge ekstra ud for den her. Trailer i titlen.
Rating: 3/5

fredag den 17. oktober 2008

Gys på DR2 i aften

I aften kl 23 viser DR2 gyseren Fear Dot Com. Selvom jeg ikke har set den, ved jeg ikke rigtig om jeg gider.. Den får den vildeste karakter på 4%Rottentomatoes! Det lyder mest af alt som spild af tid.

onsdag den 15. oktober 2008

Power Rangers

I forbindelse med Ultraman boxen lidt længere nede, nævnte jeg Power Rangers, og jeg syntes at det er lidt en skam at den danske ungdom ikke kender rigtig til serien. Ja okay, den er måske lidt kikset, men jeg syntes den har sin charme. I USA lavede de en remake baseret på Zuyranger, Dairanger og Kakauranger serierne med Amerikanske skuespillere, og kaldte hele balladen Mighty Morphin' Power Rangers. - Den gik fra 93-96 I Japan kaldes serierne for Super Sentai. De har gået siden 1975, og de kører stadig! Her de japanske serier: Goranger (75-77), JAKQ (77), Battle Fever J (79-80), Denjiman (80-81), Sun Vulcan (81-82), Goggle Five (82-83), Dynaman (83-84), Bioman (84-85), Changeman (85-86), Flashman (86-87), Maskman (87-88), Liveman (88-89), Tuboranger (89-90), Fiveman (90-91), Jetman (91-92), Zyuranger (92-93), Dairanger (93-94), Kakuranger (94-95), Ohranger (95-96), Carranger (96-97), Megaranger (97-98), Gingaman (98-99), GoGoV (99-00), Timeranger (00-01), Gaoranger (01-02), Hurricanger (02-03), Abaranger (03-04), Dekaranger (04-05), Magiranger (05-06), Boukenger (06-07), Gekiranger (07-08), Go-Onger (08-??) Ved siden af dem er der blandt andet Ultraman, Kamen Rider og Metal Hero. Der er nok for dansk fjernsyn at tage fat på, hvis de vil prøve noget nyt eller anderledes. Mere læsestof: Japanhero - Supersentai