Viser opslag med etiketten Kung Fu. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kung Fu. Vis alle opslag

fredag den 28. november 2008

Den bedste martial arts film i 2008

Så fik jeg endelig set Chocolate, og jeg må med det samme sige at hvis du venter på Ong-Bak 2, og mangler lidt nyt action at fylde tiden ud med, tør jeg godt sige at du ikke går galt i byen med Chocolate. Tony Jaa står stadig øverst på action skamlen, men Jeeja Yanin er godt nok en skrap lille tøs, der næsten er på højde med Tony Jaa. Ja ja, der er måske flere der vil være uenig med undertegnede om at Tony Jaa er øverst på skamlen. Men her mener jeg at han er den af de nuværende action skuespillere, der giver mest "bang for the buck" - Jet Lee, og Jackie Chan er jo altid seje, meeeen de er ikke så unge som Tony Jaa længere - og tro mig, det kan ses. Bruce Lee vil jo altid være kongen, men det er en anden snak. Nå, nok pladder om hvem der er sejest, Jeeja Yanin er uden tvivl den sejeste af alle de kung fu chicks jeg har set dele kindheste ud. Ja, selv Michelle Yeoh og Ziyi Zhang ser langsomme og stive ud i forhold til Jeeja Yanin - så husk det navn. Det er hendes første film, men bestemt ikke den sidste!
Rating: 4,5/5
Tag ikke fejl - Hun er 43 kg ren ondskab!
Til de stakkels besøgende der endnu ikke ved hvem Tony Jaa er, så er her et klip fra Warrior King. Læg mærke til at klippet er taget ud i et take! Det er jo bare tegn på at Tony Jaa kan sit kram. Desværre er det ikke den bedste kvalitet, men så må du jo købe DVDen :p >link<

torsdag den 27. november 2008

Miss Kickass og Mr Badass

Så er Chocolate endelig i hus, og her snakker jeg ikke tyvstart på julegodterne, men en Kung Fu film jeg har set frem til, siden jeg så de første sekunder af traileren. Det var godt nok meningen at jeg ville have ventet på Blu-ray udgave, men den film ser fed ud, at jeg ikke kunne vente længere. I dagens anledning er her lige et link til traileren - i noget højere opløsning, end den forrige jeg linkede til. >klik< Ja, så købte jeg også den gamle Clint Eastwood western En Nævefuld Dollars fra 67, som jeg manglede på hylden - men måske bytter jeg den til en dyrere udgave. Det er udgaven fra On Air DVD, jeg har købt, og hvis jeg husker ret, er de meget skrabede, og som regel ikke i den aller bedste kvalitet. Måske kan jeg finde MGM udgaven i stedet. Jeg kan bare ikke lige støve den danske udgave op. Kom endelig med input her, hvis du kender til udgaverne

tirsdag den 21. oktober 2008

Ip Man Trailer

Donnie Yen spiller Bruce Lee's mentor Yip Man i dennne Kung Fu flick. Hvorfor hans navn er ændret til 'Ip Man' må guderne vide. Anyways, så ser den da spændende ud. Som altid - trailer i titlen. Official Site

mandag den 20. oktober 2008

Ong-Bak 2

Sjovt nok, så kom det officielle Ong-Bak 2 website online i går. Og jeg opdager det mens jeg sidder og savler over Chocolate. Det er stadig ret begrænset hvad der er på sitet (kun promo traileren), men der kommer forhåbentlig mere guf, når filmen åbner i Thailand d. 4 december. Jeg venter med spænding.

Chocolate

Prachya Pinkaew - instruktøren af Ong-Bak og Warrior King er snart klar med en ny flick, og det ser ud til at der bliver seriøst sparket røv! Igen! Denne gang er det dog Ikke Tony Jaa, der deler øretæver ud. Han har jo stadig travlt Ong-Bak 2! Yessir! Derimod er det er en tøs ved navn Nicharee “Jeeja” Vismistananda. Her i vesten vil jeg skyde på hun bliver kendt som Jeeja Yanin. Hun er en spinkel lille en, men hold da kæft hvor er hun badfuckinass! - Hvis Tony Jaa er den nye Bruce Lee, så er hun sgu den nye Jackie Chan (Jeps, no-wires egne stunts og så videre.) Thailand er åbenbart stedet hvor de nyeste action stjerner bliver født. Som sædvanlig er den slags film ikke til at spore i de danske biografer! Hvis man er heldig går den type film i den mindste sal, i to uger. Godt hjemmebiografen er mere venlig hvad angår film udbud, og spilletider ;) Jeg tror sgu jeg skal se Ong-Bak i aften, bare for lige at dulme de værste action nerver. R2 DVD kommer vist i slutningen af november. Dejligt! Edit: Endnu mere dejligt er den Blu-Ray der kommer senere. Den venter jeg på. Trailer i titlen, se den nu! Official site

tirsdag den 14. oktober 2008

Machine Girl review

Ja, så fik jeg den set, og jeg må sige at det er godt nok en crazy film! Historien går i korte træk ud på at Machine Girl's bror, og hans bedste ven bliver slået ihjæl af Yakuza-bossens søn og hans bølle venner. Hun vil hævne sig, men kommer til skade under hævnakten... Ja, det er sgu hele venstre underarm der smutter i svinget. Hun overlever heldigvis - og render ind i nogen venlige folk der bygger en minigun til hendes arm-stump. Sådan nogen folk, møder jeg sgu da aldrig! :( Resten af filmen er et blod-splat-orgie af hævn! For fanden da! Vil du se en fyr få skudt huden af, findes det her! Flyvende guillotine? Jeps, også det! En BH af stål, med bor der kan flænse kød? Ja da, også det! Ninjaer? Klart! Hvis du kan lide film som Battle Royale, Ichi the Killer, Story of Ricky, eller Braindead så tror jeg ikke du går helt galt i byen her. God film, ikke for de mest sarte.
Rating: 4/5