Rating: 3/5
onsdag den 26. november 2008
Blodig tegnefilm
Det er ikke så tit jeg ser tegnefilm, men jeg fik den her smidt i nakken af en god ven forleden, og da jeg syntes at Dead Space spillet som filmen bygger på, er kanon fedt, måtte jeg jo se den.
Filmen er kun lidt over en time lang, så jeg syntes at den "normale" DVD pris er liiige at stramme den lidt.
Selve filmen er en prequel til spillet, som slutter i samme øjeblik hvor spillet tager over. Jeg tror faktisk det er en lille fordel ikke at have spllet Dead Space i forvejen, men det er som sådan ikke noget der ødelægger flmen, og den kan sagtens ses uden at kende spillet overhovedet.
I det store hele, går filmen ud på, at videnskabsmænd har fundet et mystsk objekt begravet i en fremmed planet. De vil have objektet med tilbage til jorden, men besætningen på skibet begynder at opføre sig mere og mere underligt. Inden længe vrimler hele skibet med monstre - og de få overlevende der nu gemmer sig hist og her, er på randen af sindssyge. Så der følger selvfølgelig en masse ballade, med diverse "ex-mennesker" der bliver skudt i smadder, eller skåret til pålæg.
Det er ikke en film jeg vil anbefale til de mindste, men siden det er tegnefilm, og ikke live action, kan dem fra 7 års alderen nok klare den.
Animationen minder mig lidt om Æon Flux fra nogen år tilbage, så det er ikke det kønneste jeg har set, men det kan da gå an, jeg har da ikke fået sår på øjenæblerne.
Okay film, men i betragtning af filmens længde, (ca 70 minutter) vil jeg nok vente til den falder i pris. Hvis du derimod er Dead Space fan, så skal du endelig ikke holde dig tilbage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar