lørdag den 4. juli 2009

Ong-Bak 2 trailer og plakat

Nu kan det vist ikke vare længe før vi ser fabelagtige Tony Jaa, dele knæskaller ud igen. Her er en ny trailer, desværre er den dubbet på fransk, af alle sprog! Men øretævene, er stadig lige så effektive. Den nye plakat er også på fransk, men mon ikke det går alligevel. Den er dog temmelig meget inspireret af gode gamle Enter The Dragon.

torsdag den 2. juli 2009

Audition - Blu-ray på vej

Oooh - en af mine Takashi Miike favoritter er på vej til at blive udgivet i en 2 disc collector's udgave på Blu-ray. Så bliver man jo glad i låget. Filmen starter ud som en romantisk flick, men ca halvvejs skifter den stemning. I slutningen bliver den direkte ubehagelig. God film, men ikke til de sarte. Jeg håber virkelig at den også snart kommer som region 2 - eller hvad det nu hedder når det er BD.

onsdag den 1. juli 2009

Transformers - revenge of the Fallen review

Jeg så Transformers - Revenge of the Fallen i går. Nu har jeg aldrig været den store fan af 1eren, men Revenge er godt nok en slem omgang. Hvis jeg havde brugt de 100kr på den mindste karrusel i tivoli, havde jeg nok været mere underholdt. Hver gang robotterne skifter form, eller kæmper mod hinanden er der zoomet alt for tæt ind på de pågældende ting, hvilket resulterer i en værre masse CGI blur, der hvirvler rundt i krydderen på en, og du skal være mere end heldig hvis du kan finde hoved og hale i noget af det. Ydermere er der to "sjove" Jar Jar Binks kloner, (Car Car Bling?) der irriterer i hver scene de er med i. Plottet er ikke denne gang at de onde skal finde koder på nogen briller, men i stedet at der er koder i hjernen på Sam Witwicky. Stort set samme plot som etteren, bare så meget mere idéforladt. Ydermere er filmen ca en time for lang. Eksplosioner - ja Robotter - ja Megan Fox - ja Fængende historie og plot - nej. Hvis du står og mangler fed robot action i dit liv, så er det Terminator Salvation, du bør gå efter. Hvis du syntes at Jar Jar Binks er sjov, så gå endelig ind og se den - Jeg skal ikke se den igen.
Rating: 1/5