onsdag den 8. oktober 2008

Vanishing Point / Speed

I mandags købte jeg Vanishing Point fra 1971 på dansk DVD. Jeg har aldrig set den i butikkerne før nu, men det er der måske også en grund til, da den danske titel er SPEED?! - Ja, guderne må vide hvorfor selve titlen er ændret til noget andet engelsk! Tag nu for eksempel Predator - den hedder jo ikke Carnivore på dansk vel? Filmen var sådan set meget god, men V8 lyden jeg havde set frem til, var tit gemt bag lidt halvdårlig musik. Især musikstykket med Banjo, gav mig lidt grå hår. Jeg tror jeg vil se efter om jeg kan få købt den remake fra '97 med Viggo Mortensen, måske er der bedre lyd på den. Nå ja - det her er mit første indlæg, så det kan godt være jeg roder lidt med design og så videre. Bloggen kommer hovedsageligt nok til at dreje sig om film, så længe jeg har tid og lyst til at se dem. Lige for tiden er jeg inde i en bølge hvor jeg er vild med 70'er film, og soundtracks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar